Hjemmelavet fondant

Hjemmelavet fondant

18-20 hvide Haribo marshmallows
2 spsk rapsolie
1½-2 spsk vand
ca 500 g flormelis

Skumfiduserne klippes halve eller i 4 dele (alt efter hvad du gider) så de ikke skal have så lang tid i mikroovnen, og dermed mindsker risikoen for at de brænder på.

Vand og olie hældes over og det røres kort rundt.

Ind i mikroovnen og smelt langsomt. (Jeg tjekker altid efter ca hver 10-15 sekunder og moser med en gaffel inden de får en tur mere). Som regel giver jeg dem kun omkring 30 sekunder.

Begynd nu at tilsætte flormelis og rør godt i starten så eventuelle små klumper bliver rørt godt ud i massen.
Tilsæt endelig flormelis lidt af gangen, da det er en hårfin grænse for hvornår der er tilsat for meget flormelis. Præcis som når man laver glasur. Det går pludselig stærkt med at blive tyk og tynd :).

Når der er så meget flormelis i at det bliver en svær bold at røre rundt (jeg gør det i hånden), så tager jeg palmin på hænderne og ælter på bordet indtil massen kun akurat klister nok til ikke at sidde fast på fingrene, men den skal være tæt på.

Kom den nu i lufttæt pose og lad den hvile et par timer inden du nu er klar til at rulle den ud.

Tip: Til modelering af blomster og figurer blander jeg fondant og gum paste (se også under opskrifter) halv af hver, hvilket giver en smidig lækker masse at arbejde med :).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar